Risskov Partners er dinhjælp til bedre samarbejdesparringspartnerudviklingskonsulentbestyrelsespersoncoachkonfliktmægleruddannelsesansvarligsupervisorrekrutteringspartner
Om Risskov Partners
Hej Jeg hedder Rasmus Gregersen. Risskov Partners er min virksomhed, som hjælper personer eller virksomheder med at lykkes.
Min overbevisning er at kunden er den vigtigste faktor for at lykkes med enhver indsats vi sætter i gang. Jeg værdsætter den tillid, andre viser mig og forpligter mig til altid at forsøge at leve op til denne. Derfor lægger jeg en ekstra omhu i at vi sammen laver en fælles plan for hvad der er målet med den indsats Risskov Partners er hyret ind til. Og derfor er opfølgningen også en vigtig del af snakken med dig – om den så udføres af dig som leder, af dine medarbejdere, eller af Risskov Partners.
Jeg har altid arbejdet med at få mennesker til at nå deres fulde potentiale - både som individer og i samarbejdsrelationer. Om det har været som leder i forsvaret, kaptajn på Nordkaperen, medlem af Slædepatruljen Sirius, HR ansvarlig for 200 arbejdspladser og 3500 mennesker, eller som founder af forskellige organisationer, så har min interesse for mennesker og forbedring af samarbejdsrelationer været den røde tråd.
Jeg er uddannet filosof, coach og statskundskaber. Derudover er jeg certificeret i - og meget erfaren i brugen af samtlige mine måle- og testredskaber til samarbejde og personprofiler. Så mine erfaringer bakkes op af en solid viden om udvikling af samarbejdsrelationer. fx i forhold til:
- Etik og moral - og de tegn der er på om vi behandler hinanden godt eller dårligt.
- Udviklende spørgsmål som skaber de refleksioner som flytter os.
- Den organisations - og forvaltningsopbygning som gør at vi når de mål vi sætter os.
- Ansættelsen og udviklingen af rigtige profiler som hjælper til at vi når vores mål.
- Måling af samarbejdets kvalitet som udgangspunkt for forbedring